Beskrivelse af typer og sorter af linser: grøn, rød og orange, deres forskelle og forskelle

Linser har været en fast bestanddel af menneskets kost siden oldtiden. Planten tilhører den samme bælgplantefamilie som ærter og bønner. Frøene koges hurtigt og er en billig, fedtfattig kilde til protein, vitaminer, mineraler og fibre. Der findes mange varianter af linser, der varierer i farve, form og tekstur. Lad os se nærmere på, hvad linser er, og deres sundhedsmæssige fordele.

Klassificering og beskrivelse

Linser er en plante i bælgplantefamilien. Kun én sort dyrkes – fødevaregodkendt. Det er en etårig plante, der vokser i buske, der er 30-75 cm høje. Dens blade er sammensatte, parfinnede og ovale.

Blomsterne er små og varierer i farve. Efter blomstring dannes en diamantformet bønne, der indeholder op til tre frø. Disse små ovale korn kan variere i farve afhængigt af sorten. Linser har adskillige gavnlige egenskaber, hvilket gør dem meget anvendte i madlavning. De kan moses, steges, stuves eller tilsættes suppe.

Typer af linser

Linser klassificeres efter størrelse, farve og frøform. Linser klassificeres efter størrelse som småfrøede eller storfrøede. Linser kan også klassificeres som klassiske (grønne og røde) eller specialiserede (sorte og brune). Hver af disse typer er forbundet med specifikke linsesorter. Populære grønne linsesorter i Rusland inkluderer Novaya Luna, Oktava, Anfiya og andre.

Sorte linser

Sorte linser er meget populære, men også de dyreste. Når de er kogte, ligner kernerne sort kaviar, men er en smule lysere. På grund af denne lighed kaldes denne sort ofte "Beluga". Linserne er små – 2-3 mm i diameter. Deres overflade er glat og blank. Blomsterne er mørkere end andre sorter og spænder fra mørkerosa til lyslilla.

Planten indeholder 35% protein. Den indeholder også et stof, der fungerer som en antioxidant, hvilket giver frugten dens sorte farve. Denne sort blev udviklet i Canada, men er mest populær i Indien.

Røde linser

Denne afgrøde er almindelig i asiatiske lande. Dens lyserøde farve er grunden til, at den også kaldes lyserød. Frugterne er uden dækning, så de tilberedes meget hurtigt. Hvis de tilberedes længere end nødvendigt, kan de blive overkogte. Næsten alle har små kerner.

Planten indeholder meget protein, vitamin A og B samt andre mikronæringsstoffer. Den forbedrer fordøjelsen og har en positiv effekt på kroppen som helhed.

Grønne linser

Som nævnt ovenfor dyrkes grønne linser primært i Rusland. De kaldes "tallerkenlinser", fordi deres frø er flade og ligner en tallerken. Linserne er store og grønne; småfrøede sorter er sjældne. Deres farve kan variere fra olivengrøn til mørkegrøn. De indeholder en høj mængde protein.

Gule linser

Gule linser dyrkes primært i Europa, Amerika og Asien. De er dog mest almindelige i Indien, hvor de bruges til at tilberede en traditionel ret kaldet sambhar. De har et højt glykæmisk indeks (GI) på 30.

Nogle grønne sorter (Eston, Laird) har en særlig skal. Hvis den fjernes, får frugten et gulligt skær. Den gule sort har dog en neutral smag, mens den grønne sort har en mere udtalt.

Mexicanske gule linser er de mest almindelige. De har meget store kerner, og når de er kogte, har de en nøddeagtig smag og en behagelig aroma. Rødhjertede linser er også populære.

Brune linser

Dette er den mest udbredte sort af planten i verden. Den er nem at dyrke, så den plantes i mange lande.

Den mest populære sort af brune linser er Pardina. Den kaldes også broget, fordi linserne varierer i farve - nogle er lidt mørkere, andre lysere. Den bruges til at lave supper og grød. Frøene er ret hårde og overkoger ikke, så de bruges til konservering.

Denne sort blev udviklet i Spanien, men er blevet udbredt verden over. Den har en tynd skal og er ret fast, så den falder ikke fra hinanden under tilberedning. Det er dog bedst at lægge frøene i blød i koldt vand i flere timer før tilberedning. Dette er den eneste sort, der kræver iblødsætning.

Plantens gavnlige egenskaber

Linser indeholder op til 35% protein, hvilket kan sammenlignes med kød og mejeriprodukter. Andre næringsstoffer omfatter molybdæn, folat, tryptofan, mangan, jern, fosfor, kobber, vitamin B1 og kalium.

Linser er også en kilde til fytokemikalier og fenoler. Linser sammenlignes ofte med kød på grund af deres næringsværdi, hvilket gør dem populære blandt veganere og vegetarer. Deres frø akkumulerer ikke toksiner og pesticider, så de har kun positive virkninger på kroppen.

Planten har følgende gavnlige egenskaber:

• Understøtter centralnervesystemets funktion. 100 gram kogte frø indeholder 358 mikrogram folat – næsten 100 % af det daglige behov for dette næringsstof. Dette vitamin hjælper med at forebygge fødselsdefekter hos nyfødte.
• Hjælper med at regulere blodsukkerniveauet. Kostfibre holder blodsukkerniveauet på et konstant niveau.
• Dens fiberindhold forbedrer fordøjelsen. Dens GI-værdi varierer fra 18 til 45, hvilket gør den sikker for diabetikere. Den binder og fjerner toksiner fra kroppen, hvilket gør den velegnet til brug efter madforgiftning.
• Linser styrker hjertet. De er en god kilde til magnesium, som er essentielt for genopbygningen af ​​hjertemusklen og kredsløbssystemet. At spise linser giver kroppen antioxidanter, som reducerer risikoen for åreforkalkningssygdomme. De forebygger også celle- og genskader og bremser aldringsprocessen.
• At spise bælgfrugter kan hjælpe med at forebygge kræft. Forskning har vist, at vegetabilske lektiner, forskellige typer planteprotein, der findes i linser, har en betydelig effekt på neutralisering af kræftceller. Lektiner inducerer cytotoksicitet og apoptose, hvilket betyder, at de har et højt potentiale for kræftcelledød.
• Planten fremskynder stofskiftet, hvilket gør den til et glimrende supplement til din kost.

Linser kan kombineres med en række forskellige fødevarer, så der findes et bredt udvalg af opskrifter til at tilberede dem. De indeholder langsomt fordøjelige kulhydrater, hvilket gør dem til et godt supplement til din kost, mens du taber dig.

Jern

Linser er en fremragende kilde til jern. Jern er en essentiel bestanddel af hæmoglobin, som transporterer ilt i de røde blodlegemer. I en anden form, kaldet myoglobin, lagrer jern ilt i musklerne, så vi har en ekstra forsyning klar til at støtte vores muskler, når aktivitetsniveauet stiger.

Immunsystemet kræver også jern, som understøtter væksten af ​​hvide blodlegemer og fungerer som en prooxidant. Disse hjælper til gengæld med at syntetisere frie radikaler, som hvide blodlegemer bruger til at ødelægge invaderende patogener. En portion linser indeholder cirka 1 mg jern, hvilket giver 37,5% af den daglige værdi.

Vitaminer

100 gram kogte linser indeholder cirka 20 % af den daglige værdi af kalium, zink, magnesium og vitamin B6, samt 20 gram protein. Linser indeholder ikke komplet protein, da de mangler to essentielle aminosyrer - methionin og cystein. De er dog en fremragende kilde til lysin. Denne aminosyre er involveret i dannelsen af ​​serotonin, lykkehormonet.

Frøene indeholder også forskellige vitaminer:

• B Har en positiv effekt på nervesystemets og nyrernes funktion.
• B Regulerer stofskiftet i kroppen. Forbedrer tilstanden af ​​hud, hår og negle.
• Folsyre (B9). Dette er et meget vigtigt mikronæringsstof, især for børn. Det er essentielt for knoglemarvens udvikling. Planten indeholder det daglige behov for dette vitamin.
• Nikotinsyre. Deltager i metaboliske processer, normaliserer blodets sammensætning og reducerer kolesterolniveauet.

Derudover er planten en kilde til elektrolytter. Kalium er en af ​​de vigtigste elektrolytter i menneskekroppen, sammen med calcium, fosfor, magnesium og natrium. Som elektrolyt er kalium essentielt for den korrekte funktion af alle celler, væv og organer i kroppen. Dette element hjælper også med at regulere mængden af ​​vand i kroppen og opretholde et korrekt pH-niveau i blodet.

Linser anbefales til børn. På grund af deres høje indhold af gavnlige komponenter styrker de immuniteten hos børn, hvilket gør dem til et fremragende forebyggende middel mod forskellige sygdomme.

Fytoøstrogener

Linser indeholder en stor mængde fytoøstrogener. Disse er planteforbindelser, hvis struktur minder om østradiol. Derfor kan deres indtagelse forårsage en østrogen effekt. De reducerer risikoen for tumorer og lindrer symptomerne på overgangsalderen. Grønne, orange og brune linser indeholder de højeste mængder fytoøstrogener, mens sorte linser indeholder lidt mindre.

Kalorieindhold i linser

Tørrede grønne bønner har flere kalorier end kogte, cirka 300 kcal. 100 g kogte grønne bønner indeholder cirka 120 kcal og en lille mængde fedt, hvilket hjælper med at opretholde en sund vægt.

Røde linser indeholder cirka 100 kcal pr. 100 g, gule og brune linser 105 kcal og sorte linser 110 kcal. Men hvis du tilbereder dem med andre ingredienser, vil rettens kalorieindhold ændre sig. Derfor er det vigtigt at overveje kalorieindholdet i andre ingredienser, når du tilbereder retten.

Skader og kontraindikationer

Linser er rige på næringsstoffer, hvilket gør dem til et sikkert valg for voksne, børn, ældre og endda gravide kvinder. I nogle tilfælde kan deres indtagelse dog være skadelig. Her er nogle kontraindikationer:

• Nedsat purinstofskifte. Plantens frø indeholder store mængder af disse stoffer. Indtagelse af linser med en forstyrrelse i purinstofskiftet kan føre til udvikling af gigt.
• Nyresygdom. Frøene indeholder en stor mængde protein. Langvarig indtagelse kan beskadige nyretubuliepitelet. De indeholder også oxalatforbindelser, som aflejres på nyreoverfladen og fører til nyresten.
• Luft i maven. Luft i maven dannes, når bælgfrugter nedbrydes af enzymer, der findes i tarmene. Regelmæssigt indtag af bælgfrugter vil resultere i konstant oppustethed.

Derfor anbefales linser ikke til daglig indtagelse. De kan dog være et glimrende supplement til din kost.

Kulinariske anvendelser

Linser klassificeres som småfrøede og storfrøede. Småfrøede sorter er mere populære på grund af deres overlegne smag. Hver plantetype har sine egne kulinariske anvendelser:

• Brune linser er faste nok til at forhindre deres tekstur i at falde fra hinanden. De bruges i supper, gryderetter og salater. De har en nøddeagtig smag.
• Gule frø koges meget hurtigt. Derfor tilsættes de supper, grød og gryderetter. Disse frugter har en neutral smag.
• Grønne linser er nemme at tilberede uden at blive overkogte. De er gode at tilsætte salater eller bruge som tilbehør. De har en meget behagelig, nøddeagtig, svampeagtig smag.
• Røde gryn bruges i vid udstrækning i asiatisk køkken.
• Sorte frø har en skarp smag. Deres farve falmer en smule, når de tilberedes.

Frøene bruges også til at lave mel, som bruges til at lave brød. De er også en lækker drik, der minder lidt om kaffe.

Sådan koger du linser

Tilberedningstiden for linser afhænger af sorten. Brune linser koger hurtigst – 20 minutter, røde linser – 30 minutter og grønne linser – cirka 40 minutter.

Kornene tredobles i størrelse under tilberedningen. De kan koges runde eller flækkes. Sidstnævnte tilsættes normalt supper, mens fuldkorn giver en lækker grød.

Det tilberedes oftest i en gryde. Sådan gør du:

• Hæld koldt vand over frøene og lad dem trække i et par minutter. Hæld derefter vandet fra.
• Kom linserne i en gryde. Tilsæt vand i forholdet 1 del kerner til 2 dele væske.
• Bring det i kog og tilsæt lidt vegetabilsk olie. Dette vil hjælpe linserne med at blive bløde efter kogning.
• Kog i 20-40 minutter ved svag varme under jævnlig omrøring.
• Få minutter før grøden er færdig, tilsættes salt og krydderier efter smag. Du kan krydre grøden med persille.

Du kan også tilberede frøene i en slowcooker eller mikrobølgeovn. De samme ingredienser bruges. Mikrobølgeovn har den fordel, at frøene blødgøres inden for et par minutter. I dette tilfælde skal du tilberede med låget åbent og bruge mikrobølgeovnssikre redskaber.

Sådan opbevarer du linser

Linsefrø kan opbevares i lang tid uden at miste deres smag. De bliver dog hårdere med tiden, hvilket kræver længere tilberedningstid. I dette tilfælde skal de koges, indtil de er bløde.

Det anbefales ikke at opbevare linsefrø i mere end 1,5 år. Det er bedst at opbevare frøene et mørkt sted eller i mørke krukker. Lyspåvirkning vil beskadige deres skal og få dem til at blive blege. Hvis rummets luftfugtighed overstiger 15%, bør linser ikke opbevares i plastikposer. Der vil dannes kondens på dem, hvilket får frøene til at fordærve hurtigt.

Hvis frugtens overflade bliver mørk, bliver bleg eller har en ubehagelig muggen lugt, anbefales det ikke at spise den.

Kogte linser bør opbevares i køleskab i en særlig lufttæt beholder i højst 5 dage. Det anbefales ikke at opbevare dem ved stuetemperatur i mere end 12 timer. Frysning kan holde sig længere – op til 6 måneder. Deres konsistens kan ændre sig efter optøning, men smagen vil forblive den samme.