Beskrivelse af hybridagurken Ginga f1 og dyrkning af afgrøden ved hjælp af kimplanter

Ginga f1-agurken tilhører en gruppe af mellemsæsonhybrider. Denne sort blev udviklet af forædlere til dyrkning i åbne marker og plastikdrivhuse. Agurkesorten Ginga blev føjet til statsregisteret over russiske agurker i 2002. Agurker af denne type anbefales til industriel produktion.

Hybriden spises frisk, på dåse og syltet. Gingas transportabilitet er gennemsnitlig, hvilket gør den til et populært valg for detailhandlere.

Tekniske data for afgrøden

Sortens egenskaber og beskrivelse er som følger:

1. Den første høst af agurker viser sig på buskene 46-50 dage efter spiring. Bestøvning er ikke nødvendig, og sorten i sig selv er en hunblomstrende sort.
2. Busken bliver 200-250 cm høj. Grenene bærer et mellemstort antal små grønne blade. Planten producerer talrige klyngede æggestokke.
3. Buskene kan desuden bestøves af bier.
4. Ginga-agurker er dækket af mørkegrøn skræl over hele frugtens cylindriske overflade. Den har adskillige små buler dækket af en let fnug. Agurker af denne type er dækket af svage mørke pletter, korte hvide striber og pigge samt dårligt udviklede ribben.
5. En agurk vejer fra 80 til 90 g. Dens længde kan variere fra 90 til 120 mm, og dens diameter er 3 cm.
6. Frugtens tætte og sprøde pulp indeholder ingen store frøkamre. Ginga har ingen bitter smag.

Ifølge anmeldelser fra gartnere, der dyrker denne sort, varierer udbyttet, når den dyrkes i industriel skala, fra 230 til 510 centner pr. hektar, med et salgbart udbytte på 80-90%. På små gårde giver Ginga 3,0 til 6,0 kg frugt pr. busk.

Landmænd bemærker Gingas høje resistens over for sygdomme som meldug, brunplet og agurkmosaikvirus. Hybriden er mindre resistent over for dunmeldug og meldug.

I Rusland anbefales det at dyrke denne sort i drivhuse og plastfilmdrivhuse i landets centrale egne. I Sibirien og det fjerne nord kan Ginga dyrkes i opvarmede drivhuskomplekser. I de sydlige egne af Rusland dyrkes agurker i åbent terræn.

Dyrkning af agurkplanter

Denne sort sås oftest direkte i havebede. For at sikre en garanteret høst bruger landmændene dog Ginga-frøplantemetoden. Efter køb af frøene behandles de med kaliumpermanganat i 15-20 minutter. For at øge spireevnen anbefales det at lægge dem i blød i en opløsning, der indeholder vækststimulerende midler, i 5-6 timer.

Frøene placeres derefter i kasser fyldt med jord, efter at de er tilsat organisk gødning. Efter spiring prikkes planterne op, når de har udviklet 2-3 blade. Før plantning på deres permanente plads hærdes kimplanterne i en uge.

Unge buske plantes i godt solbelyste bede.

Før denne operation løsnes jorden, og humus eller rådnet gødning tilsættes (forhold: 1 spand gødning pr. 1 m² bed). Før plantning vandes jorden med varmt vand.

Buskene plantes med 0,7-1,0 m mellemrum. Ginga plantes oftest i bede mellem 15. og 20. april. Når frø sås direkte i jorden, arrangeres de i reder, der måler 0,3 x 0,7 m. Hvert frø begraves 30-40 mm ned i jorden.

Pleje af planter før frugtsætning

Udendørs dyrkning af agurker kræver brug af plastikfilm for at beskytte planterne mod pludselige kuldeperioder. Ved brug af drivhuse opnås temperaturkontrol ved at ventilere rummene.

Hvis en landmand dyrker Ginga i åbent terræn, bliver han nødt til at vande buskene oftere, gøde dem flere gange om ugen og fodre dem med komplekse gødninger 3-4 gange om sæsonen.

I drivhuse anvendes mineralblandinger, for eksempel nitroammophoska, i et forhold på 30-35 g gødning pr. 1 spand varmt vand. Hvis bladgødning er nødvendig, kan vandige opløsninger af superfosfat og calciumsulfat anvendes. Urea og andre gødningsstoffer kan også anvendes.

Det anbefales at binde buskenes grene til et espalier. Dette vil forhindre frugten i at falde ned på jorden.

Hvis agurker dyrkes udendørs, skal sideknopperne på buskene klippes af fra det første til det femte blad på hovedstilken. Toppen af ​​buskene klippes af over det andet blad. Haveskadedyr bekæmpes med kemikalier.